Kære alle,
Foråret er endelig startet og vi glæder os til at klargøre banerne.
Men først et nyhedsbrev særligt henvendt til alle Jer, der har børn og unge i klubben, eller overvejer at melde jeres børn til tennis:
I 2023 vil vi forsøge at sætte ekstra fokus på både vores eksisterende børne- og ungdomsmedlemmer, og til introdage for nye børn.
Tennis i skolen
Vi kan glædeligt meddele vi har indgået et samarbejde med DGI og Karlebo Skole omkring Tennis i Skolen og modtaget støtte til dette fra Fredensborg Kommunes Fritidsudvalg. I vil høre nærmere snarest.
Hvornår vil du træne
Vi har pt. 50 børne-ungemedlemmer i klubben og vi vil gerne have jeres input til træningsønsker forår, sommer og efterår:
1: Familietennis: Er der interesse I at vi sætter et familietennishold op for de mindste? (Aldergruppe 5-7 år) Familietræning er et koncept, hvor en forælder/bedsteforældre eller stor søskende spiller med sammen med barnet. Vi laver små baner og spiller bl.a med skumbolde.
2: Træning for Børn (aldersgruppe ca 8-12 år) Hvilken dag passer bedst?
- Fredage kl 15.00?
- Torsdage kl 15.00?
- Tirsdage kl 15.00
- Andre ønsker?
3) Træning for Unge (ca 13-18 år) Hvilken dag passer bedst?
- Fredage kl 16.00?
- Torsdage kl 16.00?
- Tirsdage kl 16.00
- Andre ønsker?
4) Sommertræning børn/unge
- Er der interesse for tennistræning for børn/unge i skolernes sommerferie?
5) Klubmesterskab børn/unge
- Er der interesse for at sætte et klubmesterskab op specielt for børn/unge?
Vi har brug for din hjælp
Det er mange ting vi spørger om men vi har brug for jeres hjælp til at gøre Karlebo Tennis Klub et fantastisk sted for børn og unge med smag for tennis på tværs af alle niveauer og mest af alt for det sociale og sjove i sporten.
Håber du vil udfylde spørgeskemaet.